Frederikshavn Oslo

Tag færgen fra Frederikshavn til Oslo

Frederikshavn Oslo Cruise

Stena Line sejler med sin store færge Stena Saga mellem Frederikshavn og Oslo. Det er meget populært at tage på et minicruise fra Danmark til Norges hovedstad.

Der er masser af aktiviteter og spændende ting at bruge tiden på ombord på Stena Saga færgen. Sejlturen fra Frederikshavn til Oslo bliver en hyggelig stund, hvor du kan spise god mad, handle tax-free eller forkæle dig selv.
Frederikshavn Oslo cruise
Frederikshavn-Oslo kahyt
Du har mulighed for at vælge mellem flere forskellige standarder af kahytter til forskellige priser. På den måde kan du vælge lige netop den kahyt, som passer til dig budget og behov. Så får du et minicruise som falder i din smag.

På sejlruten mellem Frederikshavn og Oslo kan du vælge imellem 5 forskellige slags kahytter. Den dyreste og mest luksuriøse kahyt hedder Captains Class Minisuite og den billigste kahyt hedder bare Økonomi. Herunder beskriver vi hver kahyt-klasse, så du kan vælge (Bestil kahyt her):

Økonomi-kahyt
Det er den billigste kahyt, som findes ombord på Stena Saga færgen. Økonomi-kahytterne ligger på andet dæk, som er placeret lige under bildækket. Hver kahyt har bl.a. et skrivebord, bad og toilet. Sengene fylder det meste af kahytten. Hvis du gerne vil spare penge og kun skal bruge et sted at sove, så er det denne kahyt du skal vælge.

Standard-kahyt
Standardkahytten ligner meget økonomi-kahytten når det kommer til faciliteter, men der er mere plads og kahytten er lidt pænere. Standard kahytterne ligger også højere på skibet, og det er muligt at få en kahyt med havudsigt, så du f.eks. kan nyde indsejlingen til Oslo igennem Oslofjorden.

Comfort Class kahyt
Der er altid havudsigt i en Comfort Class kahyt. Herudover finder du en forfriskende minibar og en sofa. Der er 3 senge i en Comfort Class kahyt.

Comfort Class Plus kahyt
Du får det samme som i en Comfort Class kahyt men samtidig får du også TV og internet.

Captains Class Minisuite kahyt
Captains Class Minisuite kahytten er den mest luksuriøse kahyt ombord på skibet til Oslo. Her får du din egen lille lounge med kaffe, te og aviser sammen med en sofagruppe. Der er også et skrivebord, TV, internet og en buksepresse. Kahytten har også et stort og fint badeværelse. Du finder også forfriskninger som mineralvand, chokolade, frugtkurv og mousserende vin i kahytten.

Et minicruise fra Frederikshavn til Oslo byder på kulinariske oplevelser
Der findes flere forskellige restauranter og barer ombord på Stena Saga færgen. Udbuddet er varieret, så du finder altid noget, som passer til din smag. Herunder finder du en beskrivelse af restauranterne ombord på Stena Saga.

Taste buffetrestaurant
Dette er den helt store buffet, som altid har et bredt udvalg af gode retter. Her finder selv den kræsne altid noget godt, der kan stille sulten. Der er masser af kødretter og salat.

Forza Bar
Dette er færgens sportsbar, hvor du kan følge med i en fodboldkamp eller anden sport på storskærmene. Her får du også kaffe i mange varianter og en moderne indretning i baren. Du kan naturligvis også få øl og madretter.

Metropolitan à la carte restaurant
Her kan du slappe af og nyde et rigtigt godt måltid mad sammen med den, eller dem du rejser sammen med. Indretningen er elegant og stilfuld og der er en flot udsigt fra restauranten. Hvis du skal invitere din kæreste på middag, så er Metropolitan restauranten et godt bud.

C-View Showbar
Det er her det sker om aftenen. Der er levende musik og gang i den om aftenen, og om dagen kan du slænge dig i en af de mange siddegrupper, der altid findes i baren.

Riva Bar
Her kan du hænge ud og slappe af til en drink eller en kop kaffe. Tag evt. en god bog med.

Book din færgebillet fra Frederikshavn til Oslo billigt online her

Aktiviteter på Frederikshavn Oslo færgen
Du kommer ikke til at kede dig ombord på færgen. Der er masser at tage dig til på overfarten til Oslo. Her kigger vi nærmere på mulighederne.

Velvære og Spa:
Pure Nordic Spa er et super flot område, hvor du kan forkæle dig selv med lækre behandlinger. Selve Spa området er faktisk 750 kvadratmeter stort, og er næsten nyt (det blev bygget ombord på Stena Saga i 2011). Du kan slappe af i et af de utallige varmtvandsbassiner eller bade. Du kan også benytte dig af muligheden for at få massage, manicure eller pedicure. Har du brug for at blive klippet, så kan det også klares her.

Diskotek
Hvis du er på en weekend-sejllads, så er der mulighed for at give den gas på diskoteket. Uanset om du bare vil hygge eller skal ud og score, så er det her det sker. Der er åbent for alle.

Quiz og bingo
Flere gange om ugen kan du spille bingo i Riva baren. Der er også quizzer ombord, hvor du kan gætte dig frem til en præmie. Stena Line sætter en række flotte præmier på spil, som du kan vinde – hvis du er heldig. Banko-spillet er en sjov og hyggelig aktivitet for børn og voksne i alle aldre.

Besøg hos kaptajnen
Tag børnene med på besøg hos kaptajnen og se “broen”. Hent billetter i Guest Service, så du er sikker på at kunne komme med.

Roulette og Black Jack
Du har et lille casino ombord, hvor du kan få stillet din spillelyst.

Gaming Arcade
Er du til blink og lyde, så kan du få stillet din lyst i spilleområdet på dæk 4.

En Frederikshavn-Oslo cruise er en perfekt miniferie til en fornuftig pris

Priserne starter allerede ved 175 kr. for en enkeltbillet. Herfra bestemmer du selv hvor godt du vil have det på din cruise. Stena Line har også en såkaldt “Lavpriskalender”, hvor du kan finde det billigste minicruise indenfor angivne datoer. Der er ofte specifikke minicruise tilbud.

Praktiske informationer om færgeruten Frederikshavn Oslo
Stena Line har afgange fra Frederikshavn til Oslo ca. 5-6 gange ugentligt. Du kan både vælge at tage en afgang hvor du sejler om dagen eller om natten alt efter dine præferencer. Du skal altid checke ind senest 30 minutter før den anviste afgangstid. Det anbefales dog at checke ind i god tid, så du får en god start på dit minicruise.

Om dagen tager sejlturen 9 timer og 50 minutter, mens den om natten tager 12 timer.

Stena Line færgeterminal på Frederikshavns havn

Adressen på Stena Lines færgeterminal er:
Færgehavnsvej 10
9900 Frederikshavn

Bemærk at du skal være minimum 25 år for at tage et Stena Line cruise fra Frederikshavn til Oslo (der er dog nogle undtagelser).

  • Hvis du tager et minicruise med afgang mandag aften.
  • Hvis du rejser med dine forældre, foresatte eller en gruppeleder.
  • Hvis du er under 18 år, men skal rejse alene, så skal du bruge en fuldmagt fra dine forældre/værge.

Husk altid et gyldigt ID med billede
Er du dansk statsborger, så behøver du ikke at medbringe dit pas, for at sejle med Stena Line til Oslo. Du skal dog medbringe et gyldigt ID med billede, når du checker ind i færgeterminalen. Du kan f.eks. medbringe kørekort eller pas.

Book din færgebillet fra Frederikshavn til Oslo her

Skriv et svar

Required fields are marked *.

*


*